Medicinal industrien.

Til medicinalindustrien griber vi opgaverne an på en lidt anderledes og lidt mere udførlig måde end ellers. Dette skyldes de strengere krav til dokumentationen fra start til slut, der tilknytter sig denne branche.

Vi tilfører projekterne vores omfattende erfaring på teknik siden, og finder i samarbejde med medicinalvirksomheden frem til den bedste løsning.

 

Forløbet starter typisk med et besøg på medicinalvirksomheden, hvor projektopgaven fremlægges og diskuteres igennem. Efterfølgende laves et foreløbigt oplæg med funktionsbeskrivelse og en overslagspris, så budget og rentabilitet for projektet kan vurderes.

 

Herefter følger en grundig kravspecifikation, som ofte tilrettes og godkendes af virksomheden og Letech Machines. Ud fra kravspecifikation udarbejdes en specifik teknisk løsning og et konkret tilbud til virksomheden.

Når ordren sættes i gang starter et tæt samarbejde med medicinalvirksomheden, så misforståelser og fejl ikke opstår undervejs i forløbet. En god kommunikation, herunder personlige relationer, imellem virksomheden og Letech Machines er derfor yderst vigtig.

 

Ved hele tiden at være meget kvalitetsbevidste og strukturerede omkring opgave og dokumentation, hjælper vi virksomheden med at overholde de CGMP regelsæt og FDA/EMEA regler, som gælder i branchen. Ved at tilføje vores tekniske viden omkring produktionsudstyr og effektivitet til projektet, ender vi ud med en god teknisk løsning, der også er i stand til at leve op til virksomhedens og branchens krav til udstyret.

 

Når udstyret er funktionsklart, foretages de første test sammen med virksomheden hos Letech Machines. På dette stadie fremstilles til tider tusindvis af emner, for at sikre at repeterbarhed og kvalitet af produktet, lever op til det ønskede. Da denne del varierer en del fra kunde til kunde, aftales testomfang af udstyret på et tidligt tidspunkt i projektforløbet. Skulle tilretning af funktion eller virkemåde være nødvendig, kan det stadig foretages i denne fase. Kravspecifikationen gennemgås og det valideres, at det leverede udstyr lever op til det aftalte (FAT), inden maskinen leveres.

 

Træning og oplæring af virksomhedens ansatte foretages hos Letech Machines inden afsendelse, hvis det ønskes, og ellers ofte når udstyret installeres.

 

Kontakt Lejf Rasmussen for yderligere information.

Til medicinal industrien har vi bla. leveret til følgende virksomheder:

Radiometer

Unomedical

Novo 

ALK-Abelló